
14, mar 2024
Brudekjolen – sådan får du råd til din drøm
For mange kommende brude er valget af brudekjole en af de mest betydningsfulde beslutninger i planlægningen af brylluppet. Den perfekte kjole kan føles som en drøm, der bliver til virkelighed, men ofte kan prisen også virke en smule drømmende. Heldigvis findes der flere måder, hvorpå du kan få råd til din drømmekjole uden at sprænge bryllupsbudgettet. Her er nogle tips til at gøre drømmen til virkelighed.
1. Sæt et klart budget
Før du begynder jagten på den perfekte brudekjole, er det vigtigt at sætte et klart budget. Beslut, hvor meget du er villig til at bruge, og hold dig til det. Husk, at budgettet også skal inkludere eventuelle ændringer, tilbehør som slør og sko samt rensning og opbevaring af kjolen efter brylluppet.
2. Begynd din søgning tidligt
Jo tidligere du begynder at lede efter din kjole, desto bedre. Det giver dig tid til at udforske forskellige muligheder, sammenligne priser og vente på udsalg. Mange brudebutikker har årlige udsalg, hvor priserne kan være betydeligt lavere.
3. Overvej en brugt kjole
Der findes et voksende marked for brugte brudekjoler, hvor du kan finde smukke kjoler til en brøkdel af den oprindelige pris. Tjek specialiserede online platforme, genbrugsbutikker eller endda sociale medier for at finde din drømmekjole. En brugt kjole kan ofte se ud og føles som ny efter en professionel rensning.
4. Lej din brudekjole
Hvis du ikke føler et stærkt behov for at eje din brudekjole efter brylluppet, kan leje være en økonomisk fordelagtig løsning. Dette giver dig mulighed for at bære en luksuriøs kjole til en brøkdel af købsprisen. Plus, du behøver ikke bekymre dig om opbevaring efterfølgende.
5. Tilpas en enklere kjole
En anden måde at spare penge på er at købe en mere enkel kjole og få den tilpasset. En dygtig skrædder kan tilføje blonder, perler eller andre detaljer for at gøre kjolen mere personlig og præcis, som du drømmer om.
6. Overvej alternativer til traditionelle brudekjoler
Hvem siger, at din brudekjole nødvendigvis skal være en traditionel brudekjole fra en brudebutik? Mange brude finder smukke kjoler i ikke-traditionelle butikker, der kan fungere perfekt som brudekjoler til en lavere pris. Hold øje med aftenkjoler, promkjoler eller endda kjoler fra high street-mærker.
7. Spar på andre områder
Hvis din drømmekjole koster mere, end du havde budgetteret med, kan du overveje at spare på andre områder af brylluppet. Måske kan du skære ned på dekorationer, vælge en mere økonomisk menu eller reducere gæstelisten.
Finansiering af drømmen: Lån til din brudekjole
For mange er brudekjolen en afgørende del af brylluppet, men den perfekte kjole kan også være en stor udgift. Hvis opsparing eller hjælp fra familien ikke er en mulighed, kan det være nødvendigt at overveje at låne penge til at finansiere din drømmebrudekjole. Her er nogle overvejelser, du bør gøre dig:
Fordele ved at låne til brudekjolen:
- Realiser din drøm: Et lån kan gøre det muligt for dig at bære den kjole, du altid har drømt om, på din store dag.
- Fleksibilitet: Du får friheden til at vælge præcis den kjole, du ønsker, uden at være begrænset af dit nuværende budget.
Ulemper ved at låne til brudekjolen:
- Økonomisk byrde: Et lån til din brudekjole betyder, at du starter dit ægteskab med gæld, hvilket kan lægge pres på jeres fælles økonomi.
- Renter og gebyrer: Ligesom med alle andre lån vil der være renter og måske også gebyrer forbundet med lånet, hvilket gør din brudekjole dyrere i sidste ende.
Tips til at låne ansvarligt:
- Undersøg markedet: Før du beslutter dig for et lån, bør du undersøge markedet grundigt og sammenligne forskellige lånetilbud for at finde den laveste rente og de bedste vilkår.
- Realistisk budget: Vær realistisk omkring, hvad du har råd til at betale tilbage hver måned, og lad ikke følelserne tage overhånd i beslutningsprocessen.
- Overvej alternativer: Før du låner, overvej om der er andre måder at finansiere din brudekjole på, såsom at spare op, købe en brugt kjole, eller vælge en mindre dyr model.
At låne penge til din brudekjole er en stor beslutning, og det er vigtigt at tænke sig godt om. Husk, at brylluppet kun er én dag, mens et lån kan påvirke din økonomi langt ind i fremtiden. Vælg det, der føles rigtigt for dig, og husk, at dagen bliver speciel, uanset hvilken kjole du ender med at bære.
Konklusion
Din bryllupsdag er en af de mest specielle dage i dit liv, og din kjole spiller en stor rolle i, hvordan du føler dig på dagen. Ved at planlægge smart, udforske forskellige muligheder og være åben for alternative løsninger, kan du finde din drømmekjole uden at gå på kompromis med dit budget. Husk, det er kærligheden og de øjeblikke, du deler med dine nærmeste, der gør dagen
- 0
- By Hvidkjole.dk

3, maj 2023
Sommertrenden 2023 – hvilke kjoler skal du have på i år?
Hver sommer er der altid nogle helt specifikke ting, der trender. Nogle gange er der måske nogle trends, der har været der i et par år, og andre gange er det helt nye ting, som måske ikke engang er kommet for at blive. Men hvis man netop er en person, der går meget op i at følge moden, så er det selvfølgelig også noget, man vil tænke over, når man skal til at købe årets sommerkjoler.
For uanset om man skal til Gran Canaria, New York eller om man blot ser frem til en dejlig sommer i Danmark, så er det et must at have nogle forskellige sommerkjoler at vælge imellem – eller rettere sagt en sommerkjole til enhver situation. Så herunder kommer der en masse forskellige bud på, hvilke sommerkjoler der trender og hvilke situationer de desuden passer til.
Slå-om-kjolen er et hit
En sommerkjole, som har vist sig at være meget trendy de sidste par år, og som derfor også kan forventes at være det i sommeren 2023, er naturligvis slå-om-kjolen. Det er altså en kjole, der ligesom navnet henviser til, slåes om i stedet for bare at trækkes ned over hovedet eller at lynes på ryggen. Derfor er det også en kjole, der kan give et lidt mere let og casual udtryk, samtidig med at den sagtens kan se superstilet ud.
Da slå-om-kjolen netop har vist sig at være ret moderne, endda igennem flere sæsoner, så er der også utroligt mange smarte slå-om-kjoler på markedet i alverdens farver, mønstre, længder og materialer, så det betyder også, at man helt sikkert vil kunne finde en, der passer til den stil, man kører i øjeblikket.
En simpel, hvid kjole
Når det er sommer, så er det generelt meget trendy at gå klædt i lyse farver, så derfor kunne man overveje, om man ikke også skal tilføje en helt hvid sommerkjole til sin garderobe. Der er måske nogen, der tænker på enten konfirmationskjoler, studenterkjoler eller måske endda brudekjoler, når de forestiller sig en hvid kjole, men sådan behøver det ikke at være.
Hvis man blot finder en hvid kjole, som er lidt mere afslappet i sit udtryk, eller som på en eller anden måde ikke udsender den konfirmations- eller brudevibe, som man frygter, så skulle det nemlig ikke være noget problem. Og så længe man ikke har den på til en konfirmation eller et bryllup, skal det hele jo nok gå.
Den stropløse
En anden type sommerkjole, som har vist sig at være ret moderne de sidste par somre, er den stropløse sommerkjole. Om sommeren kan det jo netop gå hen og blive lidt varmt, og her kan en stropløs kjole altså vise sig både at være rigtig smart og praktisk. Den ser naturligvis meget stilet og rå ud, fordi den er skåret som den er, men derudover giver den også lidt mere luft til skulderregionen, hvilket altså kan være meget rart på de ekstra varme dage. Så det er også et must i sommergarderoben.
Satinkjolen til særlige begivenheder
Hvis man er ude på en fredag eller lørdag aften i sommerperioden, så vil man helt sikkert også på et eller andet tidspunkt støde på satinkjolen, som også er et rigtig godt bud på en trendy sommerkjole. Materialet er nemlig helt let og ret behageligt at have på, selvom det er varmt, og derudover er satin også et yderst elegant materiale, som derfor gør denne type kjole helt oplagt til nogle mere særlige begivenheder.
Man kan selvfølgelig sagtens have den på til hverdag, hvis man har lyst til det, men ellers er en sommerkjole i satin helt oplagt at have på, hvis man skal til en fest eller noget i den stil. Så den er også meget fin at have i garderoben.
Maxikjolen til køligere sommerstunder
Selvom sommeren naturligvis er kendt for at være mild og varm, og man derfor har brug for en masse lette sommerkjoler, som eksempelvis dem, der tidligere er beskrevet, så kan dansk sommer altså også vise sig fra en mere kølig side, hvilket altså betyder, at man ikke altid kan trække i sommerkjolen. Eller hvad?
Man kan måske faktisk godt hoppe i en sommerkjole selv på de lidt køligere sommerdage, hvis det altså er en maxikjole, man vælger at tage på. Maxikjolen er egentlig bare en kjole, som er lidt længere end de førnævnte eksempler – altså en kjole, hvor stoffet går helt ned til fødderne. Så hvis man eksempelvis har brug for en rigtig smart kjole til en familiefest eller en aften ude i sommerperioden, men vejret ikke er så varmt, som man måske kunne drømme om, så er det altså meget praktisk at have en maxikjole til rådighed.
Så har man stadig følelsen af at have en smart sommerkjole på, uden at man går hen og bliver syg eller noget i den stil.
Til casual stunder: T-shirt kjolen
Vi har efterhånden været inde på en masse både fine, afslappede og festlige kjoler, så nu er det vist ved at være tid til at komme tilbage til endnu en klassiker, som i den grad også er meget afslappende at have på – det drejer sig naturligvis om t-shirt kjolen.
T-shirt kjolen er jo i virkeligheden bare en t-shirt, der er lidt ekstra lang – i hvert fald så lang, at den ikke længere kaldes for en t-shirt, men derimod for en t-shirt kjole. Selvom det måske virker en smule kedeligt eller basic, så kan man sagtens style denne type sommerkjole, så den får lidt mere kant.
Og ellers er det også bare meget rart at have en sommerkjole, som er rigtig behagelig at have på, og som man eksempelvis kan hoppe i, hvis man bare har en stille og rolig dag derhjemme – den slags skal der nemlig også være plads til.
Den lille sorte til en festlig aften
En tidløs klassiker, som har vist sig aldrig rigtig at forsvinde fra moden, er selvfølgelig den lille sorte kjole, som findes i mange udgaver efterhånden – det eneste krav er bare, at den skal være sort og lille, som navnet også hentyder til. Og denne kjole er derfor også en, som kan være værd at eje, hvis man gerne vil gå i smarte kjoler gennem hele sommeren.
Det er måske ikke en kjole, som man lige umiddelbart vil tænke over i forbindelse med sommerkjoler, da sort ikke ligefrem skriger sommer. Men det er stadig en kjole, som kan være skøn nok at have til nogle af sommerens fester, hvor det alligevel er aften, og hvor man måske gerne vil se lidt mere rå og stilet ud. Så hvis man endnu ikke har en lille sort kjole i sin garderobe, så skal man måske ud og anskaffe sig en til sommeren 2023.

22, jan 2023
Ferieklar? Her er 5 tips at lave det lækreste ferieoutfit
I disse dage er mørke, kulde og regn en hverdags ting, og langt de fleste af os drømmer os væk til varmere himmelstrøg. Hvad end du allerede har booket din næste ferie eller er i gang med at finde din næste drømme destination, så er det aldrig for tidligt at tænke på din garderobe.
Det kan være svært at forestille sig hvad man skal have på, når man ligger på stranden, går en tur langs havet eller er i fuld gang med at sightseeing i en storby, når vintervejret raser udenfor. Vi har derfor samlet 5 tips til de perfekte sommer outfits, som du skal have med på din næste ferie.
1. Sko
Det helt rigtige par sko er essentielt at pakke til din næste ferie. Hvad end du skal til Paris, Madrid eller Sardinien , så kommer du højest sandsynligt til at gå en hel del. Selvom de flotte sommer sandaler er fristende, så er et par gode sneakers vigtige til de helt lange gåture. Sørg derfor for at have en par behagelige sko med, som du kan udforske din rejsedestination med.
Det kan være fristende at købe et par helt nye sko til din ferie, men det kan være en god ide at have gået dem til inden afrejse, selv hvis det bare er hjemme hos dig selv. Der er ikke noget værre end at skulle gå rundt med sko, der skarver din hæl eller er ubehagelige. Du skal selvfølge stadig tage de lækre sandaler eller højhælet sko med, til når I skal ud at spise eller danse om aftenen, da de kan spice ethvert outfit op.
2. Kjoler
Find et par lækre kjoler som kan bruges til forskellige lejligheder. Et par lækre sommerkjoler er et must, når du skal ud at rejse, og de kan nemlig nemt styles forskelligt. Match den med et par sneakers til sightseeing om dagen, og skift dem ud med et par høje hæle og smykker til en aften i byen. Det kan være en god ide at have par stykker med, så du ikke skal gå i den samme kjole hele tiden, og de fylder heldigvis ikke så meget.
Din rejsedestination er forhåbentlig en varm en af slagsen, og det kan derfor være fordelagtigt at tage løstsiddende kjoler med, så du slipper for at svede alt for meget. Du kan selvfølge altid tage den lille, stramme sorte kjole med til en aften med veninderne eller kæresten.
3. Shorts og T-shirts
Det helt klassiske sommerferie outfit er selvfølgelig en t-shirt og shorts, og det er det af en grund. Det er klassisk, nemt og noget som stort set alle har i deres garderobe. Hvis du dog gerne ville have noget nyt, så led efter et par shorts, som er behagelige at have på. Længden af shortsene kan betyde meget for din komfort, og det kan derfor være en god ide at finde nogle, der er lidt længere end den klassiske shorts.
Shorts lavet af stof er blevet mere og mere populært, og kan findes i de fleste tøjbutikker. Stoffet gør shortsene mere behagelige og ofte knap så stramme, hvilket kan være en stor hjælp i varmen. T-shirts kan du ligesådan finde i stort set alle butikker, som passer lige til din stil. Grafiske t-shirts er ofte meget populære med et par simple shorts. Du kan også prøve at finde en t-shirt med en udskæring, som du kan lide. Det kan eksempelvis være en dybudskæring eller en lille en tæt på halsen.
4. Smykker
Det er ikke alle der er lige vilde med tanken om at tage deres ynglings smykker med på ferie, tænk nu hvis de bliver stjålet. Heldigvis har de fleste hoteller et pengeskab, som du kan låne til en billig pris. Desuden kan smykker make or break et lækkert outfit, og gøre en simpel t-shirt og shorts kombination super lækkert. Så husk at pakke nogle lækre øreringe, måske nogle store hoops, du er trods alt på ferie, fine ringe og halskæder.
5. Hatte
Intet sommeroutfit er perfekt uden den helt rigtige sommer hat. Det kan enten være en kasket eller en solhat, som fuldender dit sommeroutfit. En kasket er mere neddæmpet og kan give dig en sej og afslappet vibe, hvorimod en solhat giver en mere elegant og overskuds vibe.
Hvad en du vælger at tage med på ferie, så er det allervigtigste selvfølgelig at du føler dig godt tilpas. Hvis du føler, at du skal gå og hele tiden hive ned i din kjole, konstant rette på dine shorts eller kigge dig selv i spejlet for, om du nu ser godt ud, så er det ikke det rigtige outfit. Du skal på ingen måde være distraheret af ubehageligt tøj eller sko på din ferie. Desuden er det vigtigste ved din ferie at nyde tid med familie og venner.